Fortrydelsesret


Tilmelding er bindende
Når du har tilmeldt dig, har vores bookingsystem allerede "reserveret" en plads i biografen, og dine oplysninger er sendt videre til trykning af medlemskort.
Derfor er det vigtigt, at du har lavet aftaler med dine kammerater, taget højde for andre aktiviteter osv - når du tilmelder dig.
Din tilmelding er således bindende, og der kan derfor ikke ændres på dage, filmgrupper mv.
 

Fortrydelsesret
Ved køb over internettet har du i de fleste tilfælde ret til at fortryde dit køb.
Køb over internettet er det, man kalder fjernsalg, og der har du i modsætning til et almindeligt køb i en butik ret til at fortryde købet op til fjorten dage efter, du har modtaget varen.
 

Ikke alle køb
Det er ikke alle køb fra danske virksomheder, du kan fortryde. Fortrydelsesretten gælder eksempelvis ikke på transportområdet f.eks. ved køb af flybillettter, køb af rejser, billetter til kulturarrangementer og ved køb af levnedsmidler og andre varer til husholdningen.
- Derfor kan dit køb af Skolebiomedlemskort ikke fortrydes.
 

Virksomheden skal gøre opmærksom på fortrydelsesretten
Virksomheden skal udtrykkeligt gøre dig opmærksom på, at du har fjorten dages fortrydelsesret. Ikke kun i deres generelle salgsbetingelser, det skal også fremgå inden selve aftaleindgåelsen. Desuden skal det fremgå ved selve aftaleindgåelsen, altså på den side, hvor du indtaster modtageradresse og betalingsoplysninger. Du skal også oplyses om fortrydelsesretten enten i ordrebekræftelsen eller på en følgeseddel, der er vedlagt varen.